Her kan du følge med i D-hvalpenes liv
Dena med krage
Dena i fuldt firspring med kragen
Deerhunter
Deerhunter (Frodo) med trofæet efter dagens trykjagt
Dante
Endelig kan vi vise et billede af storebror Dante på 38kg - en flot fyr. Tak til Villy og Rita!
Dena
En efterårshilsen fra Sønderjylland - Katarina med Dena på 9 mdr.
DeLuna´s første marktræning 20.9.2009
Luna (7 mdr.) følger opmærksomt med i, hvad der sker ude i roemarken. Luna fandt selv en agerhøne og tog stand for den, så næsen virker da som den skal! At Luna også er en smuk hund, fik hun papir på, da hun blev bedste hvalp med lyserødt og rødt bånd på Brøndby udstillingen.
Dena med sin pokal fra lydighedsprøven
Dena og Katharina fik en flot 2. plads ved lydighedsprøven med 28 af 30 point. Tillykke med det!
Familiedag i Jylland 21.5.2009
Babyklasse hanner til familidag i Jylland - dommer Hans Bilde Sellerup valgte Jægersborg Dante som bedste baby. Tillykke til Villy og Rita!
Babyklasse tæver til familiedagen i Nr.Snede med Jægersborg Dena i midten. Alle hvalpene fik særdeles lovende og dommeren var meget tilfreds med de små grå babyer og ville gerne se dem igen om et år.
D-hvalpene


Se her, hvad Dena også får tiden til at gå med - klik på linket:
http://www.youtube.com/watch?v=ClKV3w9MxV4



Jægersborg Dena (10 uger) i et afslappet øjeblik i en seng, der er en prinsesse værdig.
3) En lille jagthund på fuglearbejde
Luna (8 uger) tager her stand for fuglen - et herligt øjeblik at kunne fastholde. Hvalpen skal som belønning have lov at fange fuglen. Man kan også sætte en andevinge fast i en line på en bambusstang og træne hunden på den.
2) En lille jagthund på fuglearbejde
Luna trækker langsomt an mod fuglen og fikserer denne - om lidt tager hun stand
1) En lille jagthund på fuglearbejde - 8 uger
Luna løber efter "fuglen", der er fastgjort til an lang line for enden af en "fiskestang". Jeg trækker i små ryk fuglen væk fra hende indtil hun finder ud af, at hun skal fiksere den og ende med at tage stand. Egentlig er det et kattelegetøj jeg fandt i Petgo, som har vist sig fantastisk anvendeligt i træning af hvalpens stand for fugl
Mental og fysisk udvikling 7-12 uger
Mental/fysisk udvikling

Af Lise Lotte Christensen og Frank Naumann

7 til 12 uger
Lederprægnigsperiode

I denne periode udvikles hvalpens lederprægning. Hvalpens hjerne er nu så veludviklet, at egentlig indlæring kan påbegyndes. Oplevelser lagres som varige erindringsbilleder. De medfødte anlæg er nu i en hastig udvikling, og hvalpen er meget modtagelig for social tilpasning. De fleste hvalpe skifter hjem omkring den 8-10 uge (lovgivningen siger også, at hvalpen må først tages fra tæven, når den er er 8 uger).

Den vigtige prægning skal fortsætte i og udenfor hvalpens nye hjem. Lad hvalpen hilse på venlige, fremmede mennesker med forskelligt udseende. Eksempelvis børn og voksne, folk med fuldskæg, nogle der bærer briller og forskellig hovedbeklædning. Lad også hunden hilse på folk i kørestol med stok og lignende. Opbyg hundens tillid til fremmede uanset, størrelse, køn, alder, form og farve.

Lad også hvalpen stifte bekendtskab med andre husdyr. Det er bedst hvis hunden hilser på dyr, som i forvejen er vant til hunde - i modsat fald kan hvalpen eller de andre dyr let blive forskrækkede. Kæl og snak beroligende til hvalpen mens den tager kontakt og undersøger det uvante. Hvalpen er naturlig nysgerrig og initiativrig, og vil gerne undersøge sine omgivelser.

Tag også hvalpen med ud fremmede steder og start miljøtræningen. Gå roligt og fornuftigt frem, således at hvalpen ikke oplever det hele på én gang. Begynd med korte, udendørs ture i rolige omgivelser. Vis fra starten, at du er en god flokleder ved at vise hunden hvornår, hvor og med hvem hunden skal omgås. Sørg for at hvalpen får så mange forskellige positive oplevelser som muligt i alsidige miljøer. Tag hvalpen med på legepladsen, i byen og på landet. Lad den køre i bil, bus, tog m.m. Tilvæn den bytrafik (biler, cykler, lastbiler) en tur på gågade osv.

Socialiseringen og miljøtræning er meget værdifuld fordi hvalpen vil huske de oplevelser (både gode og dårlige!) den fik i denne periode, resten af dens liv. Når den som voksen står i fremmed situation, vil den huske lignende oplevelserne fra hvalpestadiet (som erindringsbilleder). Gode erindringsbilleder=rolig/glad voksen hund. Dårlige erindringsbilleder (eller hvis den ingen lignende oplevelser havde)=angst eller urolig voksen hund.

I takt med de positive oplevelser vil hvalpens selvtillid vokse, og snart vil hvalpen tillidsfuldt følge dig, hvor du end går. Prøv at lad den også gøre sine egne erfaringer, uden at få for meget hjælp. En hvalp som får disse positive oplevelser, vil være godt rustet til at færdes i vores samfund som voksen.

Skrøne: Det er en skrøne, at hvalpen ikke må tages med ud før den er færdig med hvalpevaccineringsprogrammet (ca. 16 uger gammel), fordi hvalpen i så fald vil blive syg. Hvis hvalpen i øvrigt er sund og rask, og er i gang med et vaccinationsprogram, kan du trygt tage den med ud efter den 8. uge. De positive oplevelser hvalpen får med mennesker, miljø m.m. er fundamentale for hundens trivsel som voksen, og de overskygger lagt den meget lille risiko der er, for at hvalpen kan blive smittet og syg. Er du i tvivl så spørg din dyrlæge.

Anna på 7 år kommer dagligt og leger med hvalpene - de elsker hende!
18. april - 7 uger - vejning + ormekur + havebesøg

Hvalpene er nu 7 uger gamle og vejer ialt 29kg fordelt således: Dena 6,5kg, De Luna 6,9kg, Deerhunter 7,2kg og kvartettens sværvægter, Dante 8,4kg. Hvalpene har nu fået deres 3. ormekur og har i dag været på udflugt i hele haven, hvor de løb rundt og udforskede alle spændende kroge under træerne og imellem blomsterbedene.

Spændende naturlegetøj, som en tot mos, er i høj kurs hos hvalpene
12. april pony på hvalpebesøg
Camilla´s pony, Glenn-Roy, kom på hvalpebesøg i haven i dag.
Sovedyr
10. april 2009 - Hvalpene er nu 6 uger og vejer: ialt 23,2kg: Hannerne henholdsvis 6,5 kg og 6,1 kg og pigerne 5,3 kg hver.
Påskeanden 9. april 2009

På vores morgentur ved stranden fandt Juna turboen frem og fangede en gråandrik, der var optaget af at forfølge en andemor, så nu har hvalpene fået lejlighed til at snuse og ruske i en gråand og selvom anden vejer næsten lige så meget som en 5 ugers hvalp, tog hvalpene fat i anden og forsøgte, at slæbe den med sig

To hvalpe travlt optaget af deres nye legeand
To nysgerrige hvalpe på vej ud af kassen (5. april)
Profil af 5 ugers hvalp
Tyggepinde er en herlig ting (5 uger)
Kommer du og leger?
Mental /fysisk udvikling

Mental/fysisk udvikling

Af Lise Lotte Christensen og Frank Naumann

5 til 7 uger
Social tilpasningsperiode
Hvalpene udvikler indbyrdes selvhævdelse, og finder deres plads i kuldet. Legenes karakter bliver mere voldsomme og hårdhændede, og de udvikler herunder bl.a. dominans og underkastelseslege, som er en del af den sociale tilpasning.

Tæven vil i stigende grad påtage sig førerrollen, hvorunder legen har et mere opdragende formål. Hun kan eksempelvis demonstrere ved at efterlade et kødben midt i flokken. Herefter vil hun typisk afvente en af hvalpenes initiativ til at ville tilegne sig kødbenet. Dette forsøg vil resultere i en øjeblikkelig tilrettevisning. Situationen kan virke hårdhændet, men er væsentlig for hvalpens videre udvikling m.h.t. rangordenen i flokken (familien).

Hvalpens interesse for lugte intensiveres i denne periode, idet den begynder at spise fast føde. Den kan nu træne sin lugtesans, og er faktisk i stand til at søge efter godbidder. Hvalpens interesse for at løbe efter, og bringe byttet  (f.eks. en tennisbold) tilbage til mennesket udvikles i 6 ugers alderen. Hvalpens intensitet i at løbe efter og gribe kan variere meget.

Ører og øjne fungerer nu som de skal, og bevægelserne er nu mere velkoordinerede.

Det er vigtigt for hvalpenes udvikling, at opdrætteren sørger for at hvalpene har spændende ting at undersøge og lege med. De bør endvidere komme udenfor og gå på opdagelse i haven. Hvalpe skal stimuleres som beskrevet ovenfor, for at udvikle sig optimalt.

 

 

En tår er altid dejlig - 5 uger gamle hvalpe hos Juna
3. april - 5 ugers vejning hos dyrlægen & 3. ormekur

Hvalpene kom med ud på deres 2. biltur til dyreklinikken, hvor de alle blev vejet og krammet af hele personalet. Kvartetten vejer nu ialt 16,6 kg og fordeler sig således:

Pigerne vejer nøjagtig 3,8 kg hver og drengene vejer 4,5 kg hver, så de har fortsat den gode udvikling og Juna er en eksemplarisk mor, der tålmodigt lader de små drukkenbolte drikke sig mætte flere gange om dagen, selvom de nu får 3 daglige måltider.

I dag fik hvalpene hver deres lille madskål med lidt torskerogn blandet op med ormekuren og det tog ikke mange minutter før de havde spist op.

Hvalpene er nu registreret i Dansk Kennel Klub med deres officielle navne:

Jægersborg De Luna
Jægersborg Dena
Jægersborg Dante
Jægersborg Deerhunter

31 . marts første dag ude i solskin
Første udendørs servering 31. marts

Hvalpene har for første gang været ude i haven i det dejlige solskinsvejr. De undersøgte hele hvalpegården - først lidt forsigtigt og efter et par minutter gik pigerne til angreb på drengene. Hvalpene fik også deres første udendørs servering og har nu fået deres 2. ormekur.  Det varede heller ikke mange sekunder før hvalpene fandt ud af, at der var en vandskål med vand i, som de straks gik i gang med at drikke af - som om de har prøvet det 100 gange før

Første udendørs servering - 31. marts
Første biltur - 4 uger - vejning hos dyrlægen 27.marts

I dag var hvalpene med på deres første biltur. Vi kørte til dyrlægeklinikken, hvor hvalpene blev vejet og krammet af hele personalet på dyreklinikken.  Pigerne vejede hver 2,8kg og drengene vejede hver 3,2kg, så ialt vejer kvartetten nu 12 kg!
Hvalpene tog hele virakken med ophøjet ro, lod sig nusse og kysse af alle og faldt straks i søvn, da de blev sat ind i kassen igen til hjemturen.

Så er vi klar til bilturen - 4 uger gamle.
4 uger gamle og klar til leg
DAG 22 Hvalpenes første måltid hvalpefoder
Hvalpene gik straks ombord i det opblødte hvalpefoder - 21. marts
Tante Bellis med Pink Panter
Bellis er en fremragende tante for hvalpene, men da de sov, hentede hun sig en alternativ "hvalp" i tøjdyrskassen
21. marts - hyggehvalpe
Camilla med en favnfuld hvalpe 210309. Hvalpene søger nu selv kontakt til os og hvem kan stå for det?
DAG 21 - ormekur & torskerogn & vejning

I dag er hvalpene 3 uger og har fået deres første ormekur, der er en tyk pink flydende masse. Hvalpene var rigtig dygtige og slubrede ormekuren i sig. Bagefter smagte de lidt torskerogn opslemmet i lunkent vand og det var et hit. Hvalpene får nu ormekur hver 14. dag, så de er klar til deres nye hjem ved 8-9 ugers alderen. Hvalpene bjæffer nu meget højt og leger små kamplege med hinanden tilsat godt med knurrelyde.

Juna har for længst indført nattero i hvalpekassen: når hvalpene har fået deres sene aftensmåltid ved 23-tiden, så bliver der sagt godnat og så sover de til næste morgen. Juna ligger nemlig i sin egen kurv om natten, så de gode sengevaner er allerede grundlagt til glæde for deres nye familie

Vejning: alle 4 hvalpe vejer tilsammen: 9,450kg og fordeler sig således:

1. tæve: 2.290g
1.han:    2.550g
2. tæve: 2.170g
2.han:    2.440g

Mental og fysisk udvikling

3 til 5 uger
Flokprægningsperiode
Hvis hvalpene var født i en hule (som vildhunde eller ulve), ville de komme ud af hulen og møde resten af flokken omkring det 21. døgn. Man kalder denne periode for prægningsfasen, fordi hvalpen bl.a. lærer hvilken art den tilhører. Hvalpen skal således lære, at den tilhører arten hund, men at den også skal accepterer mennesket som en del af dens flok.

I denne periode er det derfor vigtigt at hvalpen, udover kontakt til artsfællerne, også får megen kontakt med venlige mennesker (både børn og voksne). Opdrætteren bør regelmæssigt tage sig enkeltvis af hvalpene. Det vil sige at isolere hvalpen fra den øvrige flok, og bringe den til et sted, hvor man i fred og ro kan koncentrere sig om hvalpen. Nær kropskontakt, berøring, tale og nusse med hvalpen er meget vigtigt, og man kan samtidig undersøge hvalpen.

3. uge - at sove ovenpå sin bror, er dejligt
DAG 18 - Legetøj i kassen
Hvad er nu det? Legetøjet undersøges - dag 18
DAG 18 - 17. marts
DAG 18 - hvalpene er begyndt at lege med hinanden og bevæge sig mere rundt i kassen. Der er nu også rigtig meget lyd på: små bjæf og knurren.
DAG 15 - de blå øjne
Hvalpen med de blå øjne
DAG 14 - vejning

Hvalpene vokser nu også mentalt: de har åbnet deres blå øjne, kravler meget aktivt rundt, bjæffer og er nu begyndt at blive mere bevidste om omgivelserne ved at snuse og smage på såvel mor Juna og hinanden. Vejningen viste, at kuldet nu vejer tilsammen 6½kg og at drengene er en anelse større end pigerne henholdsvis 1,7 kg mod pigernes 1,5kg. Til gengæld er det pigerne, der har fundet kassens udgang.

Det er trygt at sove hos mor
Hvalpenes udvikling 0-3 uger

Mental/fysisk udvikling

Af Lise Lotte Christensen og Frank Naumann

0 til 3 uger
Fødsel- og sanseudviklingsperiode
Forudsat en normal hvalpefødsel, skal tæven have ro og lov til selv at passe sine hvalpe. Hvalpene vil hovedsagelig die, sove og holde sig varme. Nærkontakt til de øvrige søskende, og ikke mindst deres mor, er af vital betydning for hvalpene. Opdrætteren bør sidst i perioden tage hvalpene op og håndtere dem dagligt. 

Centralnervesystemet er i de første par uger nærmest i dvale, men hvalpene er dog modtagelige for visse informationer, herunder tævens sindsstemning: uro, frygt og aggressivitet. Hvalpene reagerer på kulde, varme, og de kan regulere deres kropstemperatur ved eksempelvis at søge varme hos deres søskende og tæven. Tæven stimulerer (i den første tid) hvalpene til urinering og afføring ved at slikke dem bagi. Øjnene åbnes efter 10-14 dage, men synet er dårligt de første uger. Hvalpene kan lugte, høre og begynder at kravle for sidst i perioden at kunne gå.

Det er vigtigt, at hvalpen selv får lov til at søge og arbejde sig frem til tævens dievorter. Et vellykket resultat er meget udviklende for hvalpen og danner grundlag for et rationelt søg. Byggestenene til søgeudviklingen er hermed skabt

11. marts. Nu åbner jeg snart mine blå øjne
DAG 8 - vejning + pedicure

Camilla stod for morgenvejningen og konstaterede med et stort grin, at det næsten må være piskefløde den lille kvartet drikker: I gennemsnit vejer de på 8.dagen over 1kg hver - ialt 4,4 kg - en tilvækst på 114%!  I næste uge ser vi nok et glimt af de blå øjne, der endnu gemmer sig.

Der blev også klippet negle i dag, så de ikke river i Junas hud, når de laver deres små æltebevægelser for at få mælken til at løbe, så de bare kan ligge og slubre i sig
 

DAG 8 - vejede kuldet 4,4kg
DAG 6
Fuld koncentration ved mælkebaren
DAG 4

I dag har hvalpene fået kuperet haler og det klarede de uden piv. Dyrlægen roste de robuste hvalpe. Hvalpene er blevet vejet og har taget ikke mindre end 37% på i vægt på bare fire dage! I dag vejer de fire basser tilsammen 2,823kg    En tilvækst pr. hvalp på 190g i gennemsnit!

Dag 4
DAG 3

29/2: I dag blev hvalpene vejet og de har tilsammen taget 500 g på - i snit 125g pr. hvalp! Der er veltilfredse smaskelyde fra hvalpekassen og Juna passer dem efter alle kunstens regler


De fire D-hvalpe lige efter fødslen
Juna og D-kuldet

28.2.2009 - Hvalpene stortrives og Juna er en fantastisk mor. Vi gik en dejlig tur med Juna og Bellis i Bernstorffparken og da vi nåede udgangen, begyndte Juna at fortælle os, at hun hurtigst muligt ville hjem til sine hvalpe

Juna med sin førstefødte 27.2.2009
Fra hvalpekassen

27/2 - Juna kom mig halsende i møde da jeg kom hjem idag og hun fortalte med mange lyde, at NU kunne jeg godt blive hjemme og holde hende ved selskab. Den første hvalp  - en fin tæve på 470g kom til verden 16:35 . Jeg lagde hvalpen over i hvalpekassen, hvor Juna straks slikkede den ren og 10 min. efter kom en stor han på 550g, der straks styrede hen til Junas mælkebar. Så varede det én time inden næste fine tæve på 450g kom og kl. 19:30 kom den sidste hvalp - endnu en stor hanhund på 575g.
Ved 22-tiden kørte jeg med Juna til dyrlægen, der tog en røntgen, så vi var sikre på, at der ikke var flere hvalpe i hende. Juna var mere end glad for at komme hjem til sine små, der straks møvede hen til mælkebaren og så lød der hyggelige smaskelyde fra hvalpekasen

Juna hviler sig efter fødslen 27.2.2009